Rejs billigt og smart med hjælp fra smartphonen

(sponsoreret indhold)

Bare jeg kunne rejse hver måned! Sådan tænker mange af os, når vi vender hjem glade og opfyldte at feriens fede oplevelser og frihed. Men ja, det er dyrt at rejse og det kan være svært at finde tid og få fri til flere rejser i løbet af året.

Særligt som ung kan det være svært at få råd til at rejse – og ikke mindst at spare penge, mens man rejser! Der er dog mange ting, der kan hjælpe dig til en billigere rejse, så du får råd til at rejse oftere.

Og løsningen er højst sandsynligt i din lomme – din smartphone! Der findes et væld af rejseapps, som kan give dig oversigt – og ikke mindst besked – når der er gode tilbud på transport og hotel på dine yndlingsdestinationer. Download desuden den smarte transport app GoEuro, som både giver dig pris og rejseplan for fly, tog og busrejser inden for Europa. Så har du hele tiden en rejseplan ved hånden, der kan fortælle dig transporttid, rute og ikke mindst den billigste pris.

En anden måde at spare grundigt på rejsen er at være ude i god tid. Og her mener vi ekstremt god tid! Dette gælder især togrejser, så skriv dig gerne op til nyhedsbreve fra togselskaberne i det land, du tænker at besøge – så er du garanteret en reminder, når der er særtilbud på billetter mellem udvalgte storbyer.

Du kan desuden planlægge din europæiske rejse, så der indgår nattog som en del af transporten. Der er noget helt særligt over de små sovekupéer og togets bumlende lyde – og så sparer du en overnatning, samtidig med at du kan vågne op til en frisk by!

En anden udgift, som du kan spare stort på, hvis du tænker dig om, er selvfølgelig mad og drikke. Caféer i centrum af hippe storbyer verden rundt skruer hver sommer priserne gevaldigt i vejret – og de lever højt på dine surt opsparede rejselommepenge!

Men når sommervejret er til det, hvorfor så ikke droppe den dyre fortovscafé til fordel for en lækker morgenmadspicnic eller frokost i det grønne i en park? Tjek nettet for supermarkeder i nærheden, når sulten melder sig: Du kan snildt lave to lækre sandwich af en lækker baguette og lokale råvarer fra supermarkedet lige om hjørnet – og stadig spare over halvdelen af hvad bare én café-sandwich koster!

Spar på den måde op til det virkeligt lækre restaurantbesøg – for selvfølgelig skal du også nyde livet og gourmet-gastronomien på ferien! Du vil blot nyde de store madoplevelser mere – og du vil have råd til virkelig gode og dyrere restauranter på turen – når du ikke hvert andet minut kaster dig over de dyre spisesteders spisekort.

Når det kommer til hoteller og overnatning er smartphonen også uundværlig på turen – de gode last minute-tilbud tilfalder nemlig den, der ikke sover! Download for eksempel den populære Booking.com app og tjek også hotelværelser løbende under ferien. Du an spare en hel del – og få glæden af at opleve nye kvarterer i byen – hvis du er parat til at skifte overnatningssted med 1-2 dages varsel. Udenfor højsæsonen kan du på denne måde spare mange penge, da hotellerne mangler gæster og er villige til at underbyde hinanden dagligt – det gælder blot om at have øjnene åbne!

Share