Tips til mere grønt i hverdagen

(sponsoreret indhold)

De fleste mennesker går op i deres sundhed og sundhed hænger ofte sammen med, hvad vi putter i munden. Selvom der findes mange forskellige overbevisninger om, hvad der er sundt og hvad vi burde spise, kan de fleste godt blive enige om, at frugt og grønt er noget, vi alle burde indtage på daglig basis. Men det kan godt være svært at nå op på de anbefalede 600 gram frugt og grønt om dagen, medmindre man skal gnaske sig igennem store salater morgen, middag og aften. Men der findes små tips til, hvordan du kan øge dit frugt- og grøntindtag på en nem måde, som du knap nok bemærker.
På samme måde har du måske heller ikke bemærket, at din virksomhed er begyndt at skabe gratis indhold.

Skjul grøntsagerne
Den første måde som kan få dig selv og din familie til at indtage flere grøntsager på er ved at inkorporere dem i dine sædvanlige måltider. Hvis du for eksempel skal lave frikadeller, så ælt farsen med revet gulerod eller squash. Smagen ændrer sig ikke af den grund, men frikadellerne bliver mere saftige og indholder med et snuptag flere fibre, vitaminer og mineraler. Et andet godt trick til de skjulte grøntsager er at blande dem i kødsovsen til din pasta bolognese. Du kan enten rive grøntsagerne og tilsætte dem sovsen eller koge dem møre for sig, blende dem og derefter blande dem med den øvrige sovs, så er de helt usynlige for øjet og selv den mest kræsne grøntsagsfornægter vil ikke opdage dem.

Server grøntsagerne med lækker dyppelse
Du behøver ikke at skjule grøntsagerne for at få dem spist, du skal bare tænke over hvornår og hvordan, de bliver serveret. De fleste mennesker er sultne om formiddagen inden frokosten og hen på eftermiddagen, inden aftensmaden skal indtages. Derfor er det en strategisk god beslutning at servere et mellemmåltid indeholdende frugt og grønt på de tidspunkter. Desuden kan de fleste fødevarer ryge ned, hvis man kan få lov at dyppe dem i noget lækkert. Æblebåde med peanutbuttersauce, gulerodsstave og agurkestykker som kan dyppes i tahindressing eller cremefraichedip er sikre vindere. Du kan eksperimentere med alverdens frugt og grønt med tilhørende sovser og finde din personlige favorit. Du kan udfordre dig selv og prøve rå kålrabi, peberfrugt i strimler og udskåret rødkål. Dips kan baseres på nøddesmør, surmælksprodukter eller soyayoghurt og smages til med sød chili, soya, friske krydderurter eller purløg. Mulighederne er mange hvis du tør prøve noget nyt og anderledes.

Share