Få det bedste ud af ventetiden

Er du også en af dem, som pludselig har fået en masse ekstra timer i døgnet, som du ikke helt ved hvad du skal gøre godt med? Måske er du også så uheldig, at de koncerter, du havde set så meget frem til, er blevet aflyst? Hvis du lige pludselig ikke ved, hvad du skal bruge de mange lange hverdage på eller de frie weekendaftener, du pludselig har fået, så kommer der et par forslag her. 

Det åbenlyse forslag: Forbedr din bolig

Det lyder måske ikke som det mest tiltalende forslag, men under disse omstændigheder så er det alligevel et af de bedre. Vi bliver rådet til at blive indendøre så meget og så vidt som muligt. Derfor må vi alle sammen yde vores bedste, for at tage de forholdsregler, som er blevet lavet for os.

Derfor er der også god grund til at udnytte tiden fornuftigt, og så kan man lige så godt få gjort nogle af alle de ting, som man ikke ellers ville få gjort. Såsom den der forårsrengøring, man alligevel havde planer om, at der skulle ske på et tidspunkt.

Eller man kunne male det rum, som i lang tid godt har kunne trænge til at blive frisket lidt op. Huslige pligter og gøremål er der sikkert nok af at give sig i kast med. Der er desværre ingen garanti for, at de alle sammen er lige sjove, men hvis man sørger for at skrue op for sit yndlingsband, så er det oftest ikke så slemt som det lyder. Der er flere gode råd at hente her.

Indtil videre ser det ikke ud til, at Roskilde Festival bliver aflyst, så hvis du er en af de heldige, der nåede at få billetter til festivalens 50 års jubilæum, så kan du jo passende udnytte tiden ved at udarbejde en liste over kunstnere, som du absolut skal se og høre. Når nu du er igang, hvorfor så ikke udforske nogle af de kunstnere, som du aldrig har hørt om – smid dem på højtaleren og sving støvekluden, så slår du to fluer med et smæk.

Share