Har du en bilpark med fartskrivere, har du blandt andet ansvaret for aflæsning af tacheograf data. For rigtig mange mennesker i logistikbranchen, er det ofte en stor hovedpine at skulle holde styr på aflæsning af diverse førerkort og data. Det gør det heller ikke bedre, at der er strenge krav på området der skal overholdes. Hvis det ikke gøres korrekt, eller hvis dataen ikke kan læses og indsendes, kan man risikere bøder på op til 6000 kroner om dagen.
Derfor er det vigtigt at det er nemt og enkelt at håndtere det data der opsamles. Samtidig er det også vigtigt at sikre at din data er i sikkerhed, så du ikke mister det. Ud over at dine data skal være sikre, skal du også sikre dig at du altid har et gyldigt virksomhedskort.
Gør det nemt at aflæse dine data
Der er flere forskellige måder du kan aflæse og udtrække relevante data. De varierer i funktionalitet og brugervenlighed – og dermed naturligvis også i pris. De fleste af dem kan styre hele processen automatisk. Det kan dog også være en god idé at investere i en udlæsnøgle så du kan trække dataen manuelt.
På denne måde kan du på ganske få minutter eksportere dine data, og indlæse dem på en computer. Det er eksempelvis nemt hvis du ofte har ting du skal registrere internt, eller fejlsøge på udstyret. Det er samtidig en fordel hvis du indretter din løsning, så det ikke kun er nemt for dig. Når der bliver foretaget virksomhedskontrol af køre- og hviletidsregler er der nemlig åbnet op for, at færdselsstyrelsen kan komme ud og aflæse dataen for dig. Det gør det langt nemmere for dig, idet du slipper for at sende tonsvis af data frem og tilbage.
Hav styr på hvad der aflæses
Stort set alle takografer samler al relevant data – og mere til. Det er dog vigtigt at du altid sikrer dig at dit udstyr registrerer den daglige køretid, både med og uden pauser, hviletiden på både daglig og ugentlig basis, og øvrige bestemmelser om det apparat der er installeret.
Der kan dog være andre ting der kan være relevante for dig og din virksomhed. Der kan der være forskelle på hvad de forskellige typer af udstyr kan registrere. Der er også stor forskel på den grafiske brugerflade der arbejdes i. Sørg altid for at du får et kig på systemet du skal arbejde i, så du også selv er med på hvordan det fungerer.
Hvis du en dag skulle stå i den situation, at det er nødvendigt for dig at gennemgå dataen, er det en stor fordel at det er et system du er tryg i. Tænk også på om i har behov for at lagre dataen til intern brug, og hvordan i lagrer det i dag. Er det nødvendigt for jer at kunne trække dataen ud på en ekstern harddisk? Eller vil i hellere have det liggende online? Hvis i går efter en online løsning, skal i huske at undersøge prisen på lagerpladsen, da denne kan svinge meget fra sted til sted.