Kampen mod det daglige stress

(sponsoreret indhold)

Vi bliver bombarderet med informationer dagen lang fra alle de medier, vi til daglig omgiver os med. Fordi vi i den vestlige verden har konstant adgang til internettet, har vi også konstant adgang til informationer. Internettet bliver større for hver dag, der går og da vi som mennesker har et ønske om at forstå alle informationer, vi bliver udsat for, kan vi hurtigt komme til at føle os overvældede.

Vores hjerne bliver simpelthen overbelastet af alle de informationer, den prøver at forstå og det kan skabe stress og uro i krop og sind. I stedet for at forsøge at forstå alle de informationer, som bliver kastet i hovedet på os hver gang vi kigger på en telefon, computer, eller anden form for skærm, kan vi gøre et aktivt forsøg på at ignorere informationerne og søge til mere analoge interesser for at dæmpe den overvældende følelse.

Kreative sysler giver ro i hovedet
Hvis du kan mærke en begyndende stress, når du skal tage stilling til nye informationer, kan det være, du skal få dig en ny, kreativ hobby. Det er blevet meget populært at strikke, hvilket nok hænger sammen med, at du kan finde ro samtidig med, du kan kreere smukke halstørklæder, strømper eller huer.

Hvis du kun skal koncentrere dig om ret og vrang, kan hjernen slappe af og pulsen falde. Måske er du så heldig, at du har en forælder eller bedsteforælder, som kan lære dig det kreative håndværk, ellers kan du låne en bog om strikning på biblioteket eller tilmelde dig en workshop, hvor du kan lære det.
Hvis strikning ikke lige fanger dig, giver andre kreative sysler samme beroligende effekt. At tegne, dreje keramik, eller måske at male kan fungere som afstressende kunstterapi.

Der findes en masse forskellige malebøger, som er lavet specifikt til formålet. Hvis du lader kreativitet få frit spil og og lader dig fordybe i en malebog, kan tiden hurtigt gå uden en følelse af stress og jag.

Du skal nok finde en bog med motiver, som passer til dig, da der eksisterer malebøger med alverdens temaer lige fra dyremotiver, blomster og eventyrlige verdener til abstrakte mønstre. Du vælger selv, hvilke farver du finder smukkest og om du foretrækker at male med blyanter, maling eller fedtfarver, kun fantasien sætter grænser og der er intet rigtigt eller forkert.

Mange af disse kreative hobbyer behøver ikke koste mange penge, men du kan nemt spare lidt ekstra penge sammen til indkøb af materialer. 

Share